ForsideGrønlandskEnglishIndeksTelefonbogKontaktAlumnenetværkPortalen

Forsknings- og teknologiudviklingsprojekter

Projekt Fyrtårnsbygd-083 Sarfannguaq og projekt Vind- og Solenergi i Uummannaq

 

Disse to projekter blev igangsat i sommeren 2006 med det overordnede formål at undersøge potentialet for at udnytte vedvarende energikilder såsom sol-, vind-, og vandkraft i grønlandske bygder, som supplement til den eksisterende diesel-elektriske energiforsyning. Idéen til projektet er opstået med baggrund i de stigende energipriser og med det sigte at fremme udviklingen af en mere miljøvenlig energiproduktion i Grønland. Indførelse af en supplerende energiforsyning forventes ligeledes at kunne forbedre forsyningssikkerheden og stabiliteten for forbrugerne. 


Fyrtårnsbygd-083 Sarfannguaq afvikles i tre bygder nær Sisimiut i Qeqqata Kommunia, med hovedvægten lagt i Sarfannguaq, der fungerer som forsøgsbygd. Projektets primære formål er at skabe de mest optimale forhold inden for både el-, varme- og vandforsyningen samt affaldshåndteringen – både rent driftsteknisk og  miljømæssigt. Det betyder bl.a. en tæt inddragelse af indbyggerne i projektet.

Projekt Vind- og Solenergi i Uummannaq, foregår som navnet antyder i Uummannaq og bygderne omkring byen i det tidligere Uummannaq Kommune, nu Qaasuitsup Kommunia. Dette projekts hovedformål er at optimere energiforsyningen, men er derudover tæt knyttet til formålet i Fyrtårnsbygd-083 - Sarfannguaq.

Studerende og ansatte ved ARTEK har foretaget udførlige målinger af vind-, sol,-og vandkraftpotentialet i både Uummannaq og Sisimiut-området, og resultaterne viser for begge områder at der er gode muligheder for at udnytte især vind- og solenergi. 

 

De to projekter koordineres med aktiv deltagelse af forsyningsselskabet Nukissiorfiit samt Qeqqata og Qaasuitsup Kommuner. Desuden deltager en bred vifte af kommunernes skoler i målearbejdet, idet det inddrages som en del af skolernes undervisningsforløb.

Fyrtårnsprojekterne er siden opstarten støttet af Grønlands Hjemmestyre gennem Forsknings- og udviklingspujle for vedvarende energi. Læs om puljen her  

 

/upload/centre/artek/billeder/sarfannguaq.jpg


 

ARTEK Sommerprojekter i Grønland

 

Hvert år i august gennemfører ARTEK et 3-ugers feltophold i Grønland for ingeniørstuderende fra Center for Arktisk Teknologi og DTU. Hovedparten af projekterne foregår normalt i Sisimiut, med base på Bygge- og Anlægsskolen, hvor uddannelsen i Arktisk Ingeniør ligeledes er placeret. I løbet af de 3 uger gennemfører de studerende  ingeniørprojekter inden for emner såsom byggeri og anlæg, alternative energikilder, miljø, råstofområdet mv., som typisk bliver formet i tæt samarbejde med lokale kommuner og erhvervsliv, som efterlyser løsninger på konkrete lokale tekniske problemer. Mange projekter har karakter af forundersøgelser, som følges op af flere studenter- og forskningsprojekter.  
Sommerprojektet er del af ARTEKs kursus 11427
I 2008 deltog 35 studerende fra Danmark og Tyskland i sommerprojektet med mere end 20 forskellige projekter. Du kan læse alle projektrapporterne fra 2008 og de foregående år >her

 

Læs artikel i Krydsfelt om sommerprojektet i 2008 her

 

Sommerprojektet støttes økonomisk af Grønlands Hjemmestyres Erhvervspulje Nukiit, og gennem praktisk og teknisk facilitering af blandt andet Qeqqa Kommunia og Qaasuitsup kommunia, lokale erhvervsdrivende og Sanaartornermik Ilinniarfik / Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut.

 

/upload/centre/artek/billeder/sommerprojekt 2008.jpg

 

 

Lavenergihuset i Sisimiut

 

Lavenergihuset i Sisimiut blev taget i brug i foråret 2005 er en gave fra Villum Kann Rasmussen Fonden, der støttede Center for Arktisk Teknologi til både byggeri og forskning. Det er forsynet med solvarme, ekstra gode vinduer, ventilation med varmegenvinding, og det er med en betydelig tykkere isolering, end man normalt bruger i Grønland. Huset er instrumenteret således, at man har online-adgang til at overvåge husets forbrug, indeklima m.v.

Husets ene halvdel bebos af en grønlandsk familie, og den anden del af huset anvendes til udstilling. Status primo februar 2006 ser huset generelt ud til at have et lavt energiforbrug. Husets solvarmesystem yder fornuftigt tilskud til energiforsyningen, og indeklimaet i huset er godt. Det må dog erkendes, at der på visse punkter forekommer afvigelser i forhold til de høje forventninger, vi har stillet til minimering af husets energibehov. Det arbejder vi på at gøre noget ved i øjeblikket, og vi er ikke i tvivl om, at problemerne kan løses ved finjusteringer og mindre forbedringer.

Med økonomisk støtte fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) gennemfører vi nu et projekt, der skal systematisere overvågning af husets funktioner, involvere lokale firmaer i husets drift og derigennem fremme interessen for udbredelse af lavenergiteknologi i Arktis.

 

Læs mere om lavenergihuset i Sisimiut på hjemmesiden:

www.greenland-innovation.com/Artek-Lowenergy

 

Billeder fra opførelsen af lavenergihuset:

Billedserie (pdf)

 

Beskrivelse af solvarmeanlægget:

Sådan virker solvarmeanlægget (pdf)

 

 

/upload/centre/artek/billeder/lavenergi.jpg

 

 

Ingeniørkollegiet i Sisimiut

 

Villum Kann Rasmussen Fonden har i 2006 sammen med A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal skabt grundlag for, at der nu opføres et ingeniørkollegium i Sisimiut, der forventes at blive taget i brug i ved årsskiftet 2008/09. Med bevillingen til kollegiet fulgte en opfordring til at overføre erfaringerne fra lavenergihuset til det nye byggeri. Dermed kan de to store byggeprojekter ses som væsentlige trin frem imod at realisere en bæredygtig arktisk teknologi inden for byggeri og energiforsyning. Kollegiet får et lavt energiforbrug, da det bliver isoleret og ventileret med de nyeste energibesparende teknikker, ligesom det får stort varemetilskud fra de nye rørformede solfangere, som har det specielle fortrin, at de kan udnytte, at solen er på himlen stort set hele horisonten rundt i en stor del af sommerperioden.

 

Vinderforslag af arkitektkonkurrencen for opførelsen af ingeniørkollegiet i Sisimiut:

Ingeniørkollegium i Sisimiut (pdf)

 

Baggrund og status december 2007 for ingeniørkollegiet i Sisimiut:

Baggrund og status (pdf)

 

 

Ingeniørkollegie i Sisimiut

 

 

Sidst opdateret 04.03.2009
Ansvarlig: Niels Hoedeman
Top